Skip to content Skip to footer

Carlsberg Aktier

Når det kommer til store, kendte, danske virksomheder, er der nok mange, der tænker på Carlsberg. Det danske bryggeriselskab blev grundlagt helt tilbage i 1847 af J.C. Jacobsen og er i dag blandt de tre førende bryggerier i hele verden. Carlsberg har produktion i omkring 35 lande og Carlsberg Pilsner sælges på over 150 markeder. 

Carlsberg har over 40.000 ansatte, som hovedsageligt er fordelt over Vesteuropa, Østeuropa og Asien. Selskabet producerer og leverer nogle af allerstørste mærker inden for øl, vand og læskedrikke i Danmark. Heriblandt finder du blandt andet Carlsberg, Tuborg og Coca-Cola.  

Carlsbergs hovedkontor ligger i Valby, selvom størstedelen af deres produktion finder sted i Fredericia, og tapning af vand sker i Saltum. Carlsberg Group sælger dagligt, hvad der svarer til 114 millioner flasker øl. 

I Danmark arbejder Carlsberg gennem det 100% ejede datterselskab Carlsberg Danmark, men Carlsberg er også meget aktiv i Øst- og Vesteuropa samt Asien. Bryggeriet har en markedsandel på 39% i Ruslang gennem Baltika Breweries, og er markedsleder i Frankrig, Schweiz samt de skandinaviske lande. 

Der er ingen tvivl om, at Carlsberg er en stor virksomhed, og det er derfor også en god idé at være opmærksom på selskabet, når du vil handle med aktier. 

Hvorfor vælge danske aktier? 

Selvom Carlsberg er et stort aktieselskab og også en stor virksomhed på globalt plan, er der stadig mange andre langt større aktieselskaber at finde uden for Danmarks grænser. Så hvorfor vælge at købe aktier ved en dansk virksomhed?  

Det er oftere nemmere at følge med i udviklingen i danske virksomheder, og have en idé om, hvordan de har klaret sig, samt hvilke planer de har for fremtiden. De store danske virksomheder bliver nemlig ofte nævnt i de danske medier, hvilket gør det let og naturligt at holde sig opdateret. Når du vil købe aktier, er det en stor fordel at vælge virksomheder, som du kender godt, og derfor kan danske virksomheder altså være et godt valg. 

Carlsberg aktien 

Carlsberg aktien oplevede ligesom mange andre aktier et dyk i kursen i starten af marts 2020. Aktien begyndte dog hurtigt at stige igen, og det tyder på, at Carlsberg nok skal klare sig fint gennem krisen. 

Carlsberg er i C25 indekset og er derfor blandt de 25 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs. Pladsen i det danske eliteindeks indikerer, at Carlsberg i høj grad er attraktivt for investorer. 

Carlsberg har både A og B-aktier, Carlsberg A og Carlsberg B. A og B-aktier bliver brugt til at udtrykke, at der er forskellige klasser af aktier i selskabet. Disse klasser har forskellige rettigheder som blandt andet kan være økonomiske, som for eksempel retten til udbytte, eller forvaltningsmæssige, som for eksempel en forhøjet stemmevægt. 

Noget, der gør Carlsberg interessant at holde øje med, er, at de laver flere klima- og miljøcentrerede tiltag. Det skærpede fokus på at lave klimavenlige løsninger betyder, at det er vigtigt for virksomhederne at følge med, hvis de gerne fortsat vil være attraktive for deres kunder. Her har Carlsberg også udviklet sig. I 2018 stoppede Carlsberg med at have plastik rundt om deres sixpacks og valgte i stedet at lime dem sammen, og i 2019 lancerede de flasker lavet af træfibre. Hvis du er interesseret 

Leave a comment