Skip to content Skip to footer

Danske Bank Aktier

Hvis du vil investere i store virksomheder, behøver du ikke at lede uden for landegrænserne, da der er flere store aktieselskaber at finde i Danmark. Heriblandt finder du nogle af de store danske banker som blandt andet Danske Bank. 

Danske Bank er den største bank og finansielle koncern i Danmark. Banken har et bredt udvalg af kunder som blandt andet både privatkunder, institutionelle kunder samt store og små virksomheder. Kernemarkedet for Danske Bank er Danmark, Norge, Sverige og Finland, og banken har hovedsæde i København. Banken har dog også tilstedeværelse og kontorer i Nordirland, Letland, Litauen og Estland. Danske Bank er den ældste godkendte forvaltningsafdeling i landet og koncernen har i alt cirka 3,7 millioner kunder. 

Selvom Danske Bank er mest kendt for sine bankaktiviteter, består koncernen også af en række andre navne. Herunder finder du Danica Pension, Nordania leasing, Danske Capital, Home og Realkredit Danmark. Derudover findes Danske Forvaltning også, der er en division af Danske Bank. 

Bør du investere i danske aktier? 

Der er så mange aktier at vælge blandt i verden, og det er muligt at finde langt større aktieselskaber i udlandet end i Danmark. Så bør du investere i danske aktier? En stor fordel ved at vælge at købe danske aktier er, at du har større sandsynlighed for at kende virksomhederne godt og at følge med i deres udvikling og fremtidsplaner. Det er nemlig en rigtig god idé at sørge for, at du har godt kendskab til de virksomheder, du vil købe aktier ved, så du har en idé om, hvordan har klaret sig, og hvilke ændringer og tiltag de går gennem. Her er det meget nemmere og naturligere med danske virksomheder, der bliver dækket af de danske medier. 

Danske Bank aktien 

Som den største bank i Danmark, er danske bank også at finde højt på det danske aktiemarked. Aktien er nemlig en del af C25 indekset, som også kaldes det danske eliteindeks. Dette indeks indeholder de 25 mest omsatte, børsnoterede danske aktier på Københavns Fondsbørs. Her er Danske Bank faktisk den femte mest omsatte aktie med over 280.000 aktionærer. Det betyder, at Danske Bank er en af de mest populære aktier i Danmark, hvilket også giver god grund til at holde høje med virksomheden og aktien. Når det kommer til fordelingen af aktionærer, er størstedelen danske, men der er også en betydelig andel fra USA, og Danske Bank er altså en populær aktie globalt. 

Danske Bank har dog været i medierne meget i løbet af de seneste 15 år, og det har ikke været af gode grunde. Det har været i forbindelse med finanskrisen og bankpakker og desuden hvidvaskningsskandalen i Estland, at Danske Bank har været nævnt, og det selvfølgelig også noget, der har kunne mærkes på deres popularitet. Det lader dog til, at Danske Bank lærer af deres fejl og er god i gang med at udvikle sig, hvilket betyder, at der på sigt kan være mange penge at vinde ved at investere i deres aktier. 

Danske Bank er så stor en virksomhed, at den i mange sammenhænge vil blive anset som en rimelig sikker investering. Pr. 31. december 2019 udgjorde Danske Banks udstedte aktiekapital 8.621.846.210 kr. eller 862.184.621 aktier.  

Leave a comment