Skip to content Skip to footer

Invester i aktier

Aktiemarkedet har et enormt potentiale for dem, der har lyst, tid og energi til at sætte sig ind i det og investere i det rette virksomheder. Det kan dog også virke uoverskueligt at finde frem til præcis, hvad man bør gøre, og hvilke aktier man skal købe. Dette kan til dels være, fordi der ikke som sådan er nogen rigtig måde at handle med aktier på, men det kan også være, fordi man simpelthen bare ikke ved, hvor man skal starte. Her får du en guide til at komme godt i gang med handle med aktier, så du får den bedst mulige start på aktiemarkedet. 

Hvad er aktier, og hvordan fungerer de? 

Et godt sted at starte er at forstå, hvad aktier overhovedet er, og hvordan de fungerer. Når du køber en aktie, køber du i princippet en lille del af en virksomhed. Din aktie fungerer som et bevis på, at du er medejer og aktionær i virksomheden, og hvis du køber flere aktier, ejer du en større del af virksomheden. Som aktionær har du mulighed for at opnå en økonomisk gevinst, når det går godt for virksomheden.  

For at opnå den økonomiske gevinst skal du sælge dine aktier igen. Det kræver dog, at kursen på din aktie er steget, siden du købte den, da du ellers kommer til at få et tab. Aktiernes kurs er deres værdi på aktiemarkedet, og denne værdi kan stige og falde, hvilket påvirkes af udbud og efterspørgsel.  

Kom i gang med at handle med aktier 

Det er altid anbefalet at basere din aktiehandel på en solid mængde af viden om virksomhederne og markedet. Herudover er det godt at have nogle trin at følge, så man kommer i gang på den rette måde.  

Det behøver ikke at være så skræmmende at starte, da det er muligt at købe din første aktie for omkring 300 kr., så du ikke behøver at bekymre dig for meget om tab af penge. Efterhånden som du føler dig mere sikkert på aktiemarkedet, kan du begynde at investere penge. Sørg dog altid for, at du ikke investerer mere, end du har råd til at tabe, da der aldrig er nogen garanti for gevinst ved aktiehandel. 

Trin 1: Vælg din handelsplatform 

Det første trin i guiden er at vælge en handelsplatform. Det er den, du kommer til at bruge til at købe dine aktier på. Der findes i dag en del forskellige online platforme at vælge blandt, men du har også mulighed for at købe aktier i din bank. Handelsplatformene er dog i de allerfleste tilfælde det billigste valg.  

Når det kommer til online handelsplatforme, er der dog mange at vælge mellem, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvad der er bedst. Der kan desuden være stor forskel på de forskellige platforme, hvilket også kan gøre det vanskeligere at regne ud, hvilken en, der har de bedste funktioner for dig. Her er der flere ting, der er gode at være opmærksom på, og som du kan tage udgangspunkt i, når du træffer dit valg. 

Prisen på aktierne 

En ting, der er god at holde øje med, når du kigger på forskellige handelsplatforme, er, hvad det koster at købe aktier på den. Det er her, man i høj grad kan se en forskel mellem banken og platforme, men priserne kan også variere fra platform til platform. Det er derfor en god idé at prøve at undgå unødvendigt dyre platforme. 

Udbuddet af aktier 

Hvor stort et udbud af aktier, en platform har, er også en betydelig faktor at kigge på, og igen kan det variere en del fra platform til platform. Her er det en god idé at gå efter en platform, der giver dig adgang til et stort udvalg af aktier. 

Der er forskellige gode platforme, og det kommer også an på, hvilke aktier, du er mest interesseret i at handle med. Til amerikanske og mange andre udenlandske aktier, er eToro et godt bud på en stærk handelsplatform. Hvis du dog helst vil holde dig til danske aktier, er Nordnet et godt valg. 

Mulighed for dansk support 

Hvis du er stærk til engelsk, kan det godt være, at dansk support ikke er nær så nødvendigt for dig. Hvis engelsk til gengæld ikke er din stærkeste side, og du generelt har brug for meget hjælp, kan det være en fordel at få dansk kundesupport.  

Opgiver platformen til SKAT? 

Du skal betale skat af dine gevinster på dine aktier, og det er derfor en stor hjælp, hvis din handelsplatform automatisk opgiver informationer til SKAT. Her er Nordnet for eksempel et godt valg, da de gør det automatisk. eToro er dog også stadig et oplagt valg, da de gør det muligt for dig at hente en opgørelse, der gør det forholdsvist nemt for dig at indberette til SKAT selv. 

Trin 2: Kom godt i gang på platformen 

Når du har besluttet dig for en platform er dit næste skridt at komme i gang med at handle på den. Det behøver ikke at være svært at købe din første aktie, og mange af platformene er opbygget på lignende måder.  

I guiden her tager vi udgangspunkt i eToro, og hvordan man køber aktier der, men du vil kunne bruge denne fremgangsmåde på de fleste andre handelsplatforme. 

For at finde den aktie, du gerne vil købe, skal du søge efter virksomheden. De fleste handelsplatforme har en søgefunktion, og på eToro finder du søgefelter øverst på siden, efter du har logget ind. Her er det bedst at starte med en virksomhed, som du allerede kender godt til, og som du har god grund til at investere i. 

Når du har fundet frem til virksomheden, kan du køb en aktie. Her er der på eToro en knap, der hedder “Handl”. Inden du handler, kan du også kigge på virksomhedens nøgletal og læse andre brugeres kommentarer.  

Trin 3: Køb din aktie 

Hvis du føler dig klar til at handle, er det næste skridt at trykke “Handl”. På eToro har du muligheden for selv at vælge det beløb, du vil købe aktie for, dog med et minimumsbeløb på 50$. Når du har gjort dette, sørger eToro for resten. Du kan så gå videre til at købe flere aktier eller bare stoppe der. Når du køber en aktie på eToro, har du desuden mulighed for at købe den med eller uden lånefinansiering. 

Når du ved, hvordan processen for køb at aktier ser ud, kan du komme i gang med at lægge din aktiestrategi. 

Aktiestrategi 

Der er mange ting at være opmærksom på, når du lægger en strategi for din handel med aktier, og der er ikke som sådan nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på. Der er dog nogle gode råd, der er værd at følge. 

Hold dig til din strategi. Den skal selvfølgelig udvikles løbende, hvis du finder fejl ved den eller oplagte muligheder for forbedringer, men det er vigtigt at huske på den, så du selv i pressede tider ikke kommer til at reagerer ud fra dine følelser. 

Overvej hvor stor en risiko, du er villig til at løbe. Risiko kan lede til højere gevinster, men også til tab. Det kan være, du foretrækker at holde dig til mere sikre investeringsmuligheder, der giver et lavere, men mere stabilt afkast. 

Hav styr på, hvad dit formål med dine investeringer er. På den måde kan du være målrettet med din strategi. Hvad er din tidshorisont og personlighedstype? Ved at have disse ting på plads, lægger du et godt fundament for en stærk strategi.