Skip to content Skip to footer

Ørsted aktier

Ørsted, som tidligere hed DONG Energy, er det største energiselskab i Danmark. Det er desuden en af de førende energikoncerner i Nordeuropa med hovedsæde i Danmark. Ørsted arbejder med at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi samt tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet blev dannet i 2006, da seks energiselskaber i Danmark blev lagt sammen: DONG, Energi E2, Elsam, Københavns Energi, Nesa og Frederiksberg Forsyning. Denne fusion blev godkendt af EU-kommissionen i marts 2006, og i 2017 skiftede selskabet navn til Ørsted efter den danske fysiker H.C. Ørsted. 

Ørsted har fokus på vedvarende energi og passer derfor godt ind i den grønnere og mere miljøbevidste bølge, der langsomt spreder sig. Virksomheden udvikler, opfører og driver både hav- og landvindmølleparker samt solcelle-, bioenergi- og energilagringsanlæg. Virksomheden har altså godt gang i de vedvarende energikilder. I 2020 kårede det canadiske magasin og analysevirksomhed, Corporate Knights, Ørsted som verdens mest bæredygtige virksomhed. Denne kåring var på baggrund af en analyse af 7.395 virksomheder, hvor Ørsted altså klarede sig bedst.  

Hvorfor investere i danske aktier? 

Når der er så mange store aktieselskaber i verden, kan det være svært at se fordelen ved at holde sig inden for landets grænser, når man køber aktier. Og selvom du sagtens kan have både danske og udenlandske aktier, er der nogle fordele ved at købe aktier ved danske virksomheder. Når det kommer til aktiehandel, er det nemlig en rigtig god idé at vælge virksomheder, som du har godt kendskab til, og som du kan følge. Her er det ofte nemmere med danske virksomheder, da det oftere bliver nævnt i de danske medier, og man som dansker generelt har en bedre chance for at få et dybdegående kendskab til dem. 

Ørsted aktien 

Ørsted som dengang med DONG Energi blev børsnoteret i juni 2016. Børsnoteringen var til en handelsværdi på 17,1 milliarder kroner, hvilket på det tidspunkt var årets største børsnotering i verden. Udbudsprisen per aktie var på 235 kroner, hvilket svarede til en børsværdi på cirka 100 milliarder kroner, og Ørsted blev derfor hurtigt en af de større spillere på både det danske og globale aktiemarked.  

Ørsted aktien kan blandt andet findes på C25 indekset. Dette er det danske eliteindeks, og det indeholder de 25 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs. Ørsted er altså blandt de største og mest attraktive aktieselskaber i Danmark og er derfor en overvejelse værd, hvis du er interesseret i at investere i nogle af de større, danske aktieselskaber. 

Ørsted aktien så et dyk i starten af marts 2020, men kursen begyndte hurtigt at stige igen. Ørsted kan være en god spiller på markedet at holde øje med, da deres fokus på vedvarende energi kan gøre dem mere og mere attraktive eftersom fokusset på klimaforandringer spreder sig. Der bliver i mange lande gjort mange tiltag og sat mange mål for en grønnere udvikling, og her er Ørsted i en god position. Hvis du er interesseret i at investere mere bæredygtigt og med fokus på den miljøvenlige udvikling, kan Ørsted altså være et oplagt valg for dig. 

Leave a comment